-II-
-
Serge er ikke troende, men er alligevel dybt fascineret af biblen. På samme vis er han fascineret af heksebrændingerne, holocausten, den spanske inkvistions toturmetoder, Zimbados fængselseksperiment, forholdene på psykiatriske hospitaler og rumænske børnehjem, det katolske Roms kætterbrændinger, historien om Vampyren fra Düsseldorf. Det ville give mening at antage at Serge bare var historie-interesseret, det er han på sin vis også. Men alle de ting han dykker end i, har én gennemgående rød tråd som er grundlaget for interessen: Smerte og lidelse.
Serge har altid været fascineret af det. Han kan ikke forklare det. Det er ikke engang en seksuel ting, det kan det også være, men mest af alt er det bare et rush, en besættelse, en livslang forelskelse der kan provokere ligeså svedige håndflader som et normalt crush. Det er nemlig kun halvdelen af tiden det føles sådan, resten af tiden er Serge sikker på det er en sygdom, eller en forbandelse af en slags. For overfladisk virker han ret normal. Utrolig nede på jorden, høflig, sjov nogle gange omend en smule indadvendt. Men man skal ikke lære ham ret godt at kende, før man vil opdage at de mange år i ensomhed og frakoblingen fra andre menneskers interesser, har sat sit præg på ham. Der foregår hele tiden noget andet oppe i hans hoved. I overfladisk samtale er han distræt, i diskussioner meget intens, men kommer ofte til at dreje emnet. I dybere samtaler, specielt hvis det handler om følelser, bliver han hurtigt forvirret, misforstår eller siger mærkelige ting han øjensynligt ikke selv har opdaget er mærkelige. Det er ikke fordi han ikke forstår eller ikke følelser. Efter et helt liv med oplevelser og tanker der er drastisk anderledes for hvad andre kender til, er det bare begrænset hvor meget egentlig interesse eller kendskab man kan have til andre. Bare det at have en så stor hemmelighed, er en evig elefant i rummet. Der er en åbenlys barriere mellem Serge og andre mennesker, som gør det enormt svært at have meningsfyldt relationer, selv hvis han gerne ville.
Serge har arvet en hel del penge, som han forstår at bruge taktisk. Investeringer, lovlige som ulovlige, holder velstanden ved lige. Han foretrækker at holde sig bag kulissen, men Serge er dukkeføreren bag mere end man skulle tro. Ligesom man kan lave en handel med djævlen, kan man lave en handel med ham, og omtrent lige så sikkert er det. Palæet der er nedarvet igennem generationer i hans familie, er dog ikke fyldt op med dyre designermøbler. Den type luksusgoder er Serge ikke interesseret i, til gengæld er hvert rum udsmykket med diverse antikviteter, som Serge har samlet både af kunst og møbler.
Serge har ikke rigtig nogen venner. Hans arbejde optager meget af hans tid, og da nogle af de ting hans beskæftiger sig med, kræver at hans ‘ansatte’ er bange for ham, holder han arbejde og socialt liv separeret. Han har heller ikke lyst til andet, alt hans fritid går mere eller mindre med at ‘udforske lidelsen’ som han kunne finde på at kalde det. Både som en akademisk interesse, men først og fremmest fordi det er et behov. Man må ikke glemme at selvom Serge for lang tid siden er stoppet med at opføre sig voldeligt, har hele fascinationen stadig bund i en primitiv og uforklarlig tilfredsstillelse i at volde andre skade. Følelsen af det er ikke blevet mere civiliseret, bare fordi Serges måde at opsøge den på er. Han afpresser folk, sætter dem i dillemaer, får dem til at bryde med deres egen moralske principper. Ofte i forbindelse med arbejdet, men også i fritiden med hvad end han kan finde på.
_________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Dette får måske Serge til at lyde som en hjerteløs dæmon, men det er han ikke. Han har medfølelse for andre mennesker, men på sin egen sære måde, der kun kan retfærdiggøres af hans egen filosofi. Serge trives med det liv han lever, men er mest af alt ensom i sit livssyn, og (mis)forståelse af følelser. Serge har altid haft meget svært ved at forstå visse aspekter af livet. Jo han forstår dem, men de virker stadig underligt fremmedgjort for ham. Han synes ofte det føles som om ser helt verden fra en tilskuerplads, uden selv at være rigtig del i den. Det frustrerer ham virkelig til tider, men for det meste har han lært ikke at misunde andre for meget. Desuden er der en ting der altid føles meget ægte og levende for ham, helt sikker mere end det gør for alle andre. Og nej, det ikke svært at gætte hvad den ting er.
_________________________